You are currently viewing Pokalfinalestævne 2023

Pokalfinalestævne 2023

Pinsesøndag den 28. maj kl. 11.00 starter det traditionsrige Pokalfinalestævne, denne gang i Morten Børup Hallen, Skanderborg.

Da vi spiller i en idrætshal kan vi denne gang ikke tilbyde den sædvanlige frokostbuffet. Jeg har nu modtaget info om bespisning fra arrangørerne, og håber at få det lagt op i aften, eller senest i morgen eftermiddag.

Igen i år skal der findes hele fem pokalmestre. Der spilles i Juniorklassen, Bredderækken, Eliterækken samt Senior 50+ og 65+.

Der satses som sædvanligt på at sende 8-12 brætter live, så det bliver muligt at følge med hjemme fra sofaen, hvis man ikke er blandt deltagerne.

Optakten til Pokalfinalestævnet har ikke været optimal med hensyn til information, så derfor gives der i år meget large tidsfrister for tilmelding af hold, og spillere på holdet.

Senest 4 dage før Pinsesøndag den 28. maj – det vil sige onsdag den 24. maj – indsendes hovedkredsens liste over tilmeldte hold i Bredde- og Eliterækken. Øvrige hold, dvs. Juniorklassen, Senior 50+ og Senior 65+, har samme tilmeldingsfrist, men skal sendes til pokalturnering@skak.dk eller ved at ringe til Poul Jacobsen på 40 83 36 16, hvor man også kan få svar på eventuelle spørgsmål. Listen skal foruden holdnavne indeholde styrkeliste over holdets spillere samt evt. forudbestilling af mad.

Link til pokalturneringens ratingliste januar 2023 finder du her.

Link til reglement for Pokalturneringen findes her.

Spillested: Morten Børup Hallen, Morten Børups Vej 3, 8660 Skanderborg